Step by step

 

Sådan bliver du ægdonor

Step by step guide

Introduktionsmøde

Mød vores søde donorkoordinator og hør mere om at blive ægdonor og donationsformer. Mødet finder sted online og er helt uforpligtende.

Mere info

Når du har indsendt ansøgningsskemaet  vil vi kontakte dig og aftale en tid til en uforpligtende samtale. Samtalen kommer til at forgå online.

Til introduktionsmødet vil vores donorkoordinator fortælle dig detaljeret om ægdonationsprogrammet og donationsprocessen for at sikre, at du fuldt ud forstår processen, og hun vil besvare de spørgsmål, du måtte have.

Vores donorkoordinator vil også gennemgå de forskellige donationsformer med dig.

Under samtalen vil vores donorkoordinator udfylde et spørgeskema sammen med dig. Dette spørgeskema omhandler din og din nærmeste families helbredshistorie. Vi bruger disse oplysninger til at vurdere, om du kan blive optaget som donor. Hvis der er alvorlig sygdom eller arvelige tilstande hos dig eller i din nærmeste familie, kan vi ikke optage dig som donor, da der vil være en risiko for at sygdommen gives videre til donorbarnet.

Hvis du fortsat er interesseret i at blive optaget som ægdonor, aftaler vi en tid til en lægekonsultation på klinikken

Lægekonsultation og vejledning

Her vil du møde vores kvindelige fertilitetslæger. Du vil få foretaget en lægeundersøgelse med bl.a. en ultralydsscanning og blodprøver. Desuden vil du også møde vores donorkoordinator igen.

Mere info

Du vil møde vores kvindelige fertilitetslæge på klinikken, som vil gennemføre en ultralydsscanning af dine æggestokke og livmoder for at sikre, at alt ser normalt ud. Derudover vil du få taget blodprøver, der skal fortælle os, om din ægreserve er normal, og vi vil teste for: HIV, Hepatitis (smitsom leverbetændelse) og Syfilis. Derudover tester vi dig også for Klamydia og Gonoré.

Lægen vil også stille dig uddybende spørgsmål til dit helbred og gennemgå behandlingen med dig.

Hvis lægen kan godkende dig som donor, vil vores donorkoordinator efterfølgende endnu en gang gennemgå donationsformer samt den kontrakt, du skal underskrive vedr. donationsform.

Donorkoordinatoren vil holde kontakten til dig gennem hele forløbet og stå til rådighed, hvis der opstår spørgsmål.

I løbet af en uge vil vi have svar på de prøver, vi har taget, og vi kontakter dig med svaret på disse. Såfremt prøveresultaterne er som de skal være, og du fortsat ønsker at være donor, skal du underskrive kontrakten vedr. donationsform, og du bliver optaget i vores donorkartotek.

Så snart vi har en recipient (modtager til dine æg), kontakter vi dig og aftaler opstart af en donationscyklus.

Opstart på donationscyklus

Vores fertilitetslæge vil opstarte din behandling og følge dig løbende med ultralydsscanning.

Mere info

Når vi har en recipient, kan du opstarte behandlingen.

Forud for hver opstart på behandling skal vi tage nye prøver for HIV, hepatitis, syfilis, klamydia og gonoré. Disse prøver tages i forbindelse med opstarten på din behandling, hvor du alligevel skal til kontrol på klinikken.

Vores læge vil opstarte dig på en hormonbehandling, der stimulerer dine æggestokke til at producere flere æg. Du kommer til kontrol på klinikken under dette stimuationsforløb Vi giver dig en grundig instruktion i at tage hormonerne.

Når dine æg er modne planlægger vi ægudtagning.

Det er helt normalt at være nervøs den første gang, du skal tage en injektion. Vi sørger for grundig instruktion, og vi har også mulighed for, at du øver injektionsteknikken på et fantom. Og husk: du er altid velkommen til at kontakte os ved behov.

Ægudtagningen

Dine æg er modne til at blive taget ud. Ægudtagningen finder sted på klinikken hos vores kvindelige fertilitetslæge.

Mere info

På dagen for ægudtagningen skal du møde en halv time før på klinikken.

Selve proceduren tager mellem 10 og 30 minutter. Fertilitetslægen foretager selve lokalbedøvelsen i skeden og ægudtagningen, og vores jordemoder vil også være på stuen til at assistere med det praktiske og tage sig af dig. Desuden vil du møde vores bioanalytiker, der skal sørge for dine æg i laboratoriet.

Efter proceduren skal du hvile dig hos os i 1-2 timer. Du vil få lidt at spise og drikke, og vi tjekker, at alt er i orden, inden du forlader klinikken.

Du må ikke selv køre bil efter ægudtagningen, og du skal have en ven eller et familiemedlem, der ledsager dig hjem. Resten af dagen skal du tage den med ro.

Du vil kunne opleve en lille smule blødning samt lettere menstruationslignende ubehag efter ægudtagningen.

Hør mere

Har du spørgsmål eller tvivl? Udfyld formularen, så tager vi en uforpligtende snak om lige præcis dine overvejelser eller bekymringer.