Får en ægdonor løn?

Den løn, der udbetales til ægdonorer, kaldes for en kompensation. Du bliver betalt en kompensation på 7.200 kr. ved hver ægdonation. Din samlede “løn” som ægdonor kan komme op på 43.200 kr. 

Det skyldes, at du må donere dine æg op til 6 gange.

Lønnen for de fleste ægdonorer består dog også i at kunne give kvinder og par den største gave. Vores ægdonorer fortæller, at følelsen af at kunne gøre en forskel for andre er dybt tilfredsstillende.

Når vi giver, vokser vi selv.

"At kunne hjælpe en anden kvinde til at blive mor giver mig en boblende følelse af mening."

Kompensationen som ægdonor dækker følgende

Din betaling på 7.200 kr. pr. ægdonation skal f.eks. dække dine udgifter til tabt arbejdsfortjeneste og transport de gange, du skal møde i klinikken før ægudtagningen og på selve dagen for ægudtagningen. Læs mere om ægdonationsprocessen i vores step-by-step guide til ægdonorer

Vi betaler selvfølgelig for den medicin, du skal have i forbindelse med din ægdonation. Og vi sørger i det hele taget for, at du bliver forkælet, når du kommer hos os.

Andre fordele ved at være ægdonor

Som ægdonor får du bl.a. et omfattende helbredstjek og et tjek af din fertilitet og din ægreserve.

Som noget nyt tilbyder vi også, at du gratis og smertefrit kan få lagt en hormon- eller kobberspiral, hvis du ønsker det. Læs mere om  fordelene ved at være ægdonor.

"Jeg vil gerne give mine æg til én, som kan få glæde af dem - jeg skal jo ikke selv bruge dem lige nu."

”Jeg synes, det er skønt at kunne bidrage til, at der bliver født flere børn i Danmark.”

FAQ

Hvorfor hedder betalingen til ægdonorer ikke løn?

Reglerne om betaling til ægdonorer er fastsat i lovgivningen. I Danmark skal ægdonation være baseret på frivillighed.

Derfor må vi ikke udbetale en decideret løn til vores ægdonorer, men en kompensation. Kompensationen på 7.200 kr. pr. donation er fast. Kompensationen skal dække ægdonorens tid, omkostninger og ulemper i forbindelse med ægdonationen.

Hvad tjener man som ægdonor hos Diers IVF?

Som ægdonor hos Diers IVF modtager du en kompensation på 7.200 kr. per donation. Du kan donere op til 6 gange, så din ”løn” som ægdonor kan være op til 43.2000 kr.

Hvordan modtager jeg min betaling for ægdonationen?

Vi udbetaler din økonomiske kompensation til dig i umiddelbar forlængelse af hver ægdonation. Betalingen for din ægdonation sker via bankoverførsel for at gøre processen så enkel som mulig for dig.

Skal jeg betale skat af betalingen?

Betalingen du får som ægdonor, indgår i din samlede skattepligtige indkomst på linje med din øvrige indkomst – det betyder, at du selv skal indberette beløbet til Skat.