Fertilitetstjek

Fertilitetstjek

Få klar besked, så du kan planlægge, hvornår du skal i gang med at stifte familie.

Har du tænkt over din fertilitet? Mange tager for givet, at de kan få børn. Men realiteten er, at fertiliteten er faldende i den vestlige verden for både mænd og kvinder.

Derfor kan det være en god idé at få tjekket din fertilitet. Så du kan du også blive afklaret med, om du har god tid, eller om det haster med at stifte familie.

Fertilitetstjek for kvinder og par

Hos Diers IVF har du mulighed for at få en udredning og rådgivning omkring din fertilitet, også selv om du ikke på nuværende tidspunkt overvejer at få børn.

En fertilitetsundersøgelse kan give dig som kvinde en værdifuld viden om din fertilitetsmæssige sundhed og ægreserve. Det kan bl.a. være relevant for dig, der overvejer at udsætte graviditeten af forskellige grunde, som karriereplaner eller personlige omstændigheder. Et fertilitetstjek kan også være med til at skabe afklaring, hvis du endnu ikke har fundet den partner, du ønsker at få børn med og overvejer at blive solomor. 

Er I et par, kan et fertilitetstjek give jer en vurdering af jeres begges fertilitet og en indikation på jeres muligheder for at få et barn sammen i fremtiden.

Ved at få foretaget en tidlig undersøgelse kan potentielle problemer opdages i tide, hvilket gør det muligt at træffe informerede valg om fremtiden. Vores fertilitetslæge vil også ved konsultationen rådgive om, hvad du/I selv selv kan gøre for at forbedre mulighederne for at få et barn ud fra din/jeres specifikke situation.

Vi tilbyder fertilitetstjek både for kvinder og for par – se herunder:

Kan vi hjælpe dig?

Hvis du har spørgsmål, besvarer vi dem gerne. Du skal blot udfylde formularen, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.