Fertilitetstjek
Fertilitetstjek
Få klar besked, så du kan planlægge, hvornår du skal i gang med at stifte familie.
Har du tænkt over din fertilitet? Mange tager for givet, at de kan få børn. Men realiteten er, at fertiliteten er faldende i den vestlige verden for både mænd og kvinder.
Derfor kan det være en god idé at få tjekket din fertilitet. Så du kan du også blive afklaret med, om du har god tid, eller om det haster med at stifte familie.
Fertilitetstjek for kvinder og par
Hos Diers IVF har du mulighed for at få en udredning og rådgivning omkring din fertilitet, også selv om du ikke på nuværende tidspunkt overvejer at få børn.
En fertilitetsundersøgelse kan give dig som kvinde en værdifuld viden om din fertilitetsmæssige sundhed og ægreserve. Det kan bl.a. være relevant for dig, der overvejer at udsætte graviditeten af forskellige grunde, som karriereplaner eller personlige omstændigheder. Et fertilitetstjek kan også være med til at skabe afklaring, hvis du endnu ikke har fundet den partner, du ønsker at få børn med og overvejer at blive solomor.
Er I et par, kan et fertilitetstjek give jer en vurdering af jeres begges fertilitet og en indikation på jeres muligheder for at få et barn sammen i fremtiden.
Ved at få foretaget en tidlig undersøgelse kan potentielle problemer opdages i tide, hvilket gør det muligt at træffe informerede valg om fremtiden. Vores fertilitetslæge vil også ved konsultationen rådgive om, hvad du/I selv selv kan gøre for at forbedre mulighederne for at få et barn ud fra din/jeres specifikke situation.
Vi tilbyder fertilitetstjek både for kvinder og for par – se herunder:
Fertilitetstjek for kvinder
- Konsultation hos fertilitetslæge
- Vi gennemgår relevante forhold, som kan have indflydelse på din fertilitet, f.eks. tidligere graviditeter, prævention, seksuelt overførte sygdomme og andre underlivssygdomme. Derudover taler vi om livsstil, herunder rygning, eventuelle fertilitetssygdomme i familien, og hvornår din mor gik i overgangsalderen. Når svarene fra undersøgelserne foreligger vil fertilitetslægen give dig en sammenfattende vejledning og status på din fertilitet.
- Ultralydsscanning af æggestokke og livmoder
- Formålet med scanningen er at tælle de såkaldte ægblærer i æggestokkene for at estimere din æg-reserve – altså hvor mange æg du har tilbage. Samtidig vurderer vi strukturerne og kigger efter eventuelle abnormiteter, f.eks. tegn på cyster i æggestokkene eller godartede muskelknuder/polypper i livmoderen.
- AMH (vurdering af ægreserve)
- Via en blodprøve måler vi AMH (Anti-Müllersk Hormon). Dette hormon produceres i de små ægblærer i æggestokkene. AMH-værdierne giver ligesom ultralydsscanningen en indikation af din æg-reserve.
Fertilitetstjek for par
- Konsultation hos fertilitetslæge
- Vi gennemgår relevante forhold, som kan have indflydelse på fertiliteten, f.eks. tidligere graviditeter, prævention, seksuelt overførte sygdomme og andre underlivssygdomme. Derudover taler vi om livsstil, herunder rygning, eventuelle fertilitetssygdomme i familien, og hvornår kvindens mor gik i overgangsalderen. Når svarene fra undersøgelserne foreligger vil fertilitetslægen give jer begge en sammenfattende vejledning og status på jeres fertilitet.
- Ultralydsscanning af æggestokke og livmoder
- Formålet med scanningen er at tælle de såkaldte ægblærer i æggestokkene for at estimere din æg-reserve – altså hvor mange æg du har tilbage. Samtidig vurderer vi strukturerne og kigger efter eventuelle abnormiteter, f.eks. tegn på cyster i æggestokkene eller godartede muskelknuder/polypper i livmoderen.
- AMH (vurdering af ægreserve)
- Via en blodprøve måler vi AMH (Anti-Müllersk Hormon). Dette hormon produceres i de små ægblærer i æggestokkene, og AMH-værdierne giver ligesom ultralydsscanningen en indikation af din æg-reserve.
- Sædvurdering af manden
- Ud fra en sædprøve vurderer vi volumen, sædcellekoncentrationen og sædcellernes bevægelsesevne/form.